Mit liv i Instagram-billeder

image

image

image

image

Jeg er så fucking arbejdsløs. Og jeg er ikke vild med det.

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ny start

Jeg har taget en ekstrem beslutning. Nu skal det være, og jeg skal tage mig selv seriøst igen og få smidt de sidste overflødige kilo.

Og så i december – man skulle tro, jeg var en slags selvpiner. Eller skulle man? Jeg har ikke én eneste julefrokost på tapetet, og min jul er kort i år. Derfor – og fordi man ikke skal udskyde til i morgen, hvad man beslutter i dag – er det nu, jeg tager mig sammen igen.

Jeg gør som tidligere og tæller kalorier og tænker mig om. Det skulle ikke være så svært. Herreste gud, jeg ved jo, præcis hvordan man gør. Melder tilbage om præcist to måneder, hvor meget jeg har tabt i den periode. Om ikke for andres, så for min egen skyld.

I dag skulle jeg en tur til Nørrebro for at hjælpe en veninde med at male ny lejlighed. På vejen stødte jeg ind i nedenstående, der gav instant julestemning, selv om jeg er en slags julehader, der synes vi juler alt, alt, alt for tidligt i det her land. Men nissehuer på Nilens små børn, det kan jeg åbenbart godt lige tolerere.

Nilen ved Dronning Louises Bro

Nilen ved Dronning Louises Bro

Udgivet i Personligt | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Nogle dage er bare federe end andre

I går havde jeg en af de aftener, man ikke kan købe for penge. Og det med nærmest helt fremmede mennesker – man skulle ikke tro, det var muligt.

MsDynamite spillede op til bal sammen med Lucy Love og Linkoban. Det var alt for fedt. Og det var fuldstændigt uventet og dybt overraskende og jeg kunne slet ikke være i min egen krop, da jeg blev inviteret til koncert søndag aften. Men jeg sagde ja, fordi hende, der inviterede ikke er farlig, men derimod varm og sød og rar og venlig og slet ikke ude på at gøre mig noget ondt.

MsDynamite

Den Grå Hal er måske lige vel stor til sådan et arrangement i november, men vi fik danset igennem i en sådan grad, at jeg går som en 90-årig og føler, nogen burde gøre det barmhjertige mod mig og bare stikke mig et par på låget, så jeg kunne få noget søvn. For jeg er åbenbart holdt op med at kunne sove efter byture, så da jeg vågnede kl. alt for tidligt i morges med en brikjuice i sengen, der indrømmer jeg gerne at der syntes jeg ikke det var så sjovt. Mest fordi jeg stadig var fuld og ikke magtede hvis jeg igen ikke skulle have ordentlig søvn.

Havde den mest fantastiske aften, jeg har haft længe. Måske på grund af den enorme generøsitet fra giveren? Måske på grund af hele kombinationen med Christiania, øl, musik man bliver glad i låget af og så tanken om en ny ven, der rent faktisk er så vild.

Samtidig er det første gang, MsDynamite er i Danmark, og jeg tror sgu hun kommer igen. Der var gas på.

Udgivet i Awesome!, Personligt | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

“The Answer’s At The End”

Blev i går mindet om en skøn tekst fra min yndlingsbeatles’ hånd:

Scan not a friend with a microscopic glass
You know his faults, now let the foibles pass
Life is one long enigma, my friend
So read on, read on, the answer’s at the end

Don’t be so hard on the ones that you love
It’s the ones that you love we think so little of
Don’t be so hard on the ones that you need
It’s the ones that you need we think so little of

The speech of flowers excels the flowers of speech
But what’s often in your heart, is the hardest thing to reach
And life is one long mystery, my friend
So live on, live on, the answer’s at the end

Don’t be so hard on the ones that you love
It’s the ones that you love we think so little of
Don’t be so hard on the ones that you need
It’s the ones that you need we think so little of

Don’t be so hard on the ones that you love
It’s the ones that you love we think so little of
Don’t be so hard on the ones that you need
It’s the ones that you need we think so little of

Oh, we think so little of the ones that we love, sometimes
Isn’t it a pity how we hurt
The ones that we love the most of all
The ones we shouldn’t hurt at all

You know my faults, now let the foibles pass
‘Cause life is one long enigma, my friend
Live on, live on, the answer’s at the end

Don’t be so hard on the ones that you love
It’s the ones that you love we think so little of
Don’t be so hard on the ones that you need
It’s the ones that you need we think so little of

Don’t be so hard on the ones that you love
It’s the ones that you love we think so little of
Don’t be so hard on the ones that you need
It’s the ones that you need we think so little of

The ones that we love
We hurt the most of all, sometimes
And isn’t it a pity how
We hurt the ones that we love
– George Harrison, “The Answer’s At The End” i Extra Texture (Read All About It)

 

Jeg fik endelig set Martin Scorseses George Harrison: Living in the Material World i går, og jeg er f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g blæst bagover. Jeg har hørt gode anmeldelser, men jeg havde på ingen måde regnet med, at jeg ville sidde med tårerne silende ned ad kinderne. Denne her tekst har jeg naturligvis hørt før – men den er stadig noget af det smukkeste, jeg har læst om venskab og måder, vi ser vores venner på. Små gode huskeregler, vi lige får her.

Udgivet i Awesome!, Inspiration, Personligt | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Søvnløs i København

Er grundigt træt af søvnløshed. Nu er det fuldmåne, og så kan yours truly ikke sove. Den slår aldrig fejl. Ugen op til denne fredag har været præget af sygdom, så er alt i alt pænt ynkelig som jeg ligger her og vender og drejer mig. Nå, nok om det, i morgen er der endnu en dag, og den står på lutter gode ting, så holder inde med mit brok nu.

Dagen i morgen står på brunch med nogle af mine bedste mennesker og aftenen står på mad med flere af mine bedste mennesker – dog et andet hold. Hvor heldig har man lige liv at være – egentlig?

Efter lægebesøg i dag kørte jeg lidt rundt på må og få i Amager Strands omegn, blandt andet i en gammel smadret bygning på Tovelillevej. Jeg turde dog ikke rende rundt alene så længe pga. fremmede lyde (jep, er en bangebuks når jeg er alene), men jeg vender snart tilbage og med et bedre kamera. Nedenstående er taget med min HTC Desire HD og efterfølgende leget med i Instagram.

Nå, jeg tier stille, I kigger billeder. Taget ved Amager Strand og på Tovelillevej.

image

image

image

image

image

image

Og så lige et mere – just for kicks. Taget i går på Grækenlandsvej som en del af dagens FotoUdfordring og altså mit bud på en timeout. Og ja, det var rent faktisk de sko, jeg havde på i går. Overgiver mig ikke til efteråret før sent. Eller før jeg fryser mine tæer, whichever comes first.

image

Godnat og sov godt.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | 1 kommentar

“Jamen hvad laver I egentlig?”

Ovenstående er et eksempel på spørgsmål, man typisk bliver stillet som arbejdsløs. Typiske svar inkluderer

  • sover længe
  • går på café
  • hygger os
  • går i biografen
  • er på Facebook, Twitter og netaviser hele tiden
  • sover middagslur
  • ser fjernsyn
  • skriver måske en ansøgning om ugen.

Sandheden, kære læser, er lidt en anden. Hver dag er mere eller mindre en bekymring. Dagpengeperioden er jo forkortet, og når man nu nogensinde at komme i job og begynde at spare ny periode op igen før man ender som arbejdsløs igen?

Reelle svar indbefatter:

  • skriver mindst to ansøgninger dagligt
  • skriver mange uopfordrede ansøgninger
  • foretager mange uopfordrede opkald til potentielle arbejdsgivere
  • skal huske at holde styr på formaliteter såsom møder, Jobcenter-knappen og dagpengekortet
  • skal forsøge at overleve hver dag uden at blive skør over at gå derhjemme
  • deltager i diverse frivillige tingeltangel på nettet og IRL for ikke at blive rablende
  • Tager ind i mellem en middagslur, fordi det hele bliver utroligt overvældende.

Er det ikke OK? Når man rent faktisk gerne vil arbejde og meget nødigt vil sættes i boks med kontanthjælpsmodtagere, der ikke får en støvle i røven af kommunen eller dem, der ikke overholder reglerne. Er det ikke OK hvis vi engang imellem bliver overvældede, kede af det og triste over at det skal være så svært at finde et job?

Mest af alt kan det ofte være rigtigt svært at acceptere måden, arbejdsløse bliver italesat på. Som dovne, ugidelige mennesker, der ikke gør en udfordring for at komme i arbejde. Størstedelen af os er ikke sådan, Vi bliver alle sat i bås. Det er trættende.

Udgivet i Personligt | Tagget , , | 2 kommentarer

Min evighedsflirt

København, du gør dig til, så jeg ikke ser mængden af rønnebær på træerne og derfor glemmer at vi får isvinter

image

image

image

image

image

Også kendt som ‘tilfældige billeder fra Instagram’. Dines made me do it.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar